Nåh nu har jeg ligesom brugt de første par indlæg på at snakke om hvor vi har været og hvor vi er. Nu er det vidst på tide at finde ud af hvor vi skal hen.... Hvad er det jeg gerne vil? Hvad er mit mål?
I bund og grund har jeg det egentlig ganske glimrende med at være en tykketrunte. Jeg er hende den buttede og lever fint med det, men efter jeg nu har fået min lille prins, vil de der graviditets kilo ikke rigtig hoppe af.
Jeg ønsker ikke at bliver åleslank, jeg drømmer ikke om at blive model eller strandbabe. Det jeg gerne vil opnå er, en lidt mere jævn krop. Jeg er træt af at min mave stadig ser gravid ud, jeg er træt af at have deller på ryggen og jeg er træt af at mine lår mødes på midten (men det slipper jeg nok ikke af med, Jensen lår kalder de det ;o) )
Desuden vil jeg gerne kunne gå ind i en alm. tøjbutik og finde noget der passer, om det så er str. xl!! Min selvudnævnte dejlige personlige coach vil gerne have jeg sætter kg på, men jeg vil hellere sætte tøj størrelse på.
Jeg er lige nu i størrelse 48 og vil gerne ned i str. 44-46. Jeg mener det er realistiske mål. Hvis vi skal ud i vægt.... Da jeg var højgravid med Elias vejede jeg 116 kg, da jeg startede på mit "wie fit ist deuthsland" vejede jeg 111 kg, men da jeg mødte min dejlige Mads var jeg nede på fantastiske 95 kg og der skal vi ned igen :o)
Nu hvor vi er på emnet Mads... Fik jo lokket ham med ned til det der fitness center så jeg kunne komme til at mobbe ham med hans fitness alder, men den lille skid havde en fintness alder på 31 - som jo er hans alder.... Dumme dumme ham! Da jeg viste ham nogen af øvelserne herhejmme aftenen før han meldte sig, kunne han ikke rigtig, men da det kom til stykket kunne han jo alt! Hmmm!! Nåh ja, det er da godt der er nogen der har en fitness alder der passer til deres aktuelle alder!!
tirsdag den 22. november 2011
fredag den 18. november 2011
mig og motion
Kan lige så godt starte med at indrømme at jeg ikke har holdt hvad jeg har lovet! Jeg har endnu ikke løbet 1 km, men jeg har spist is... Ja jeg beklager meget! Men jeg tror ikke mine ben er bygget til at løbe... Har prøve med sko, uden sko, med nogen andres sko og jeg kan bare ikke. Jeg når 700-800 m så kramper mine ben - jeg er bare ikke bygget til at løbe! Men hvad skal jeg så?
Jeg tror mit største problem med hensyn til motion er at jeg bare er møg doven!! Det får jeg så lige som gemt væk, fordi jeg har jo ikke tid og jeg har jo ikke råd til at være med i et motionscenter. Jeg har måske ikke råd, men tid skulle man nok kunne finde bare indimellem?! Men når hverdag bliver hverdag så er der bare ikke meget tid tilbage... Når jeg (engang) begynder at arbejde, skal jeg jo stadig ved siden af passe huset, gøre rent, handle, lave mad, vaske tøj osv. og så har jeg da slet ikke tid. Hvordan får man det til at hænge sammen? Uanset hvor jeg får arbejde kan jeg i hvert fald ikke cykle derhen, så motion på den måde er udelukket. Hvordan får man det til at hænge sammen? Man kan så til gengæld sige at når jeg begynder at arbejde kommer jeg jo til at gå en del rundt på det dersens sygehus hvor jeg får arbejde!
Jeg har dog fornyligt meldt mig til at lille eksperiment. Så en annonce i bovbladet, en landsdækkende tysk undersøgelse "Wie fit ist Deutchland". I fitness centrrum Harrislee fik man den ide at sammenligne D med DK. Man starter med at lave en masse tests hvor efter man finde sin fitness alder, så får man et motionsprogram som skal udføres min 2 gange om ugen og efter 5 uger er det så alle de der tests igen for at se om man har forbedret sig. Jeg vil sige jeg gik ind til det med en vis forventning og havde for sjov sagt at jeg var tilfreds med en alder under 70 og må da også sige at da jeg fik at vide at min fitness alder var 65 var jeg da ikke helt skuffet. Det var i hvert fald ikke overraskende.
Men det der pisser mig af er at det der trækker min alder op er min udholdenhed, mit bmi og min mængde kropsfedt. Jeg har aldrig forstået meningen med bmi. Ja jeg er tyk, ja jeg er lav, ja jeg vejer for meget, men som Cartman altid siger I'm big boned! Jeg vil ikke starte sætningen som Cartman for jeg ved godt jeg er tyk, men min kraftige knogler vejer sku da også! Men når man ser på bmi er det åbenbart ikke relevant!
Min udholdenhed... Jaja, jeg ville måske kunne holde lidt længere hvis hende der udførte testen ikke mente vi skulle knævre under hele testen, så bliver man hurtigere forpustet!
Min kropsfedt, tjaa, jeg lovede jo mig selv at være helt ærlig her, så kan lige så godt komme ud af busken. Min krop er 43% fedt, overrasker det mig - nej, er jeg stolt af det - ja lidt, for havde sku frygtet det var mere!!
Det eneste problemmed det her fitness er at jeg HADER at gå i fitness center! Føler virkelig at alle de der små nipspiger kigger, peger og griner, ved godt de ikke gør det, men føler mig bare så udstillet. Alle kan se at jeg ikke kan holde til at løbe og at jeg ikke kan holde til at presse mig selv. Værre er det med de forskellige hold overvejede et split sekund at tage til spinning, men så kan ALLE jo se hvor svag jeg er og det er nok til at jeg ikke tør. Så kommer man jo ikke langt. Har bare den der evige følelse af "hvad nu hvis jeg ikke kan" og det er nok!
Men selv om jeg hader det og selv om jeg i virkelivheden ikke vil er jeg jo nødt til at tage ned og træne, har jo skrevet under på at udføre det der program 2 gange om ugen :o) Så laver jeg da lidt!
Jeg tror mit største problem med hensyn til motion er at jeg bare er møg doven!! Det får jeg så lige som gemt væk, fordi jeg har jo ikke tid og jeg har jo ikke råd til at være med i et motionscenter. Jeg har måske ikke råd, men tid skulle man nok kunne finde bare indimellem?! Men når hverdag bliver hverdag så er der bare ikke meget tid tilbage... Når jeg (engang) begynder at arbejde, skal jeg jo stadig ved siden af passe huset, gøre rent, handle, lave mad, vaske tøj osv. og så har jeg da slet ikke tid. Hvordan får man det til at hænge sammen? Uanset hvor jeg får arbejde kan jeg i hvert fald ikke cykle derhen, så motion på den måde er udelukket. Hvordan får man det til at hænge sammen? Man kan så til gengæld sige at når jeg begynder at arbejde kommer jeg jo til at gå en del rundt på det dersens sygehus hvor jeg får arbejde!
Jeg har dog fornyligt meldt mig til at lille eksperiment. Så en annonce i bovbladet, en landsdækkende tysk undersøgelse "Wie fit ist Deutchland". I fitness centrrum Harrislee fik man den ide at sammenligne D med DK. Man starter med at lave en masse tests hvor efter man finde sin fitness alder, så får man et motionsprogram som skal udføres min 2 gange om ugen og efter 5 uger er det så alle de der tests igen for at se om man har forbedret sig. Jeg vil sige jeg gik ind til det med en vis forventning og havde for sjov sagt at jeg var tilfreds med en alder under 70 og må da også sige at da jeg fik at vide at min fitness alder var 65 var jeg da ikke helt skuffet. Det var i hvert fald ikke overraskende.
Men det der pisser mig af er at det der trækker min alder op er min udholdenhed, mit bmi og min mængde kropsfedt. Jeg har aldrig forstået meningen med bmi. Ja jeg er tyk, ja jeg er lav, ja jeg vejer for meget, men som Cartman altid siger I'm big boned! Jeg vil ikke starte sætningen som Cartman for jeg ved godt jeg er tyk, men min kraftige knogler vejer sku da også! Men når man ser på bmi er det åbenbart ikke relevant!
Min udholdenhed... Jaja, jeg ville måske kunne holde lidt længere hvis hende der udførte testen ikke mente vi skulle knævre under hele testen, så bliver man hurtigere forpustet!
Min kropsfedt, tjaa, jeg lovede jo mig selv at være helt ærlig her, så kan lige så godt komme ud af busken. Min krop er 43% fedt, overrasker det mig - nej, er jeg stolt af det - ja lidt, for havde sku frygtet det var mere!!
Det eneste problemmed det her fitness er at jeg HADER at gå i fitness center! Føler virkelig at alle de der små nipspiger kigger, peger og griner, ved godt de ikke gør det, men føler mig bare så udstillet. Alle kan se at jeg ikke kan holde til at løbe og at jeg ikke kan holde til at presse mig selv. Værre er det med de forskellige hold overvejede et split sekund at tage til spinning, men så kan ALLE jo se hvor svag jeg er og det er nok til at jeg ikke tør. Så kommer man jo ikke langt. Har bare den der evige følelse af "hvad nu hvis jeg ikke kan" og det er nok!
Men selv om jeg hader det og selv om jeg i virkelivheden ikke vil er jeg jo nødt til at tage ned og træne, har jo skrevet under på at udføre det der program 2 gange om ugen :o) Så laver jeg da lidt!
Abonner på:
Opslag (Atom)