Se nu genfandt jeg lige denne dejlige side - 4 år efter første indlæg - og knap 4 år efter sidste. Hvordan kunne jeg glemme min blog? Så er det godt man har facebook, som kan vise mig alle mine minder ;-)
Men hvad er der så sket på de 4 år? Tjo på den ene side er der sket vildt meget, mens der på den anden SLET, som i SLET ingenting er sket!
Jeg har fået endnu et barn, en lille (meget fræk) pige som blev to her i Juli. Jeg er blevet gift med the man of my dreams. Er faldet bedre til i Fårhus end jeg nogensinde havde forestillet mig muligt. Jeg har begravet en hund og er blevet beriget med to katte og jeg har fået en fast bioanalytiker stilling på Sønderborg sygehus og også her er jeg faldet bedre til end forventet.
Hjemme kører vi det travle familieliv, tiden går aldrig langsomt hjemme hos os og vi keder os sjældent.... Hvilket både kan være godt og skidt. Vi er ofte ude og sammen med venner, vi morer os, hygger og nyder livet. Men det resulterer ofte i, at man ville ønske man var troldmandens lærling, så man kunne fortrylle både støvsuger, gulvmobbe og støvklude til at ordne det de skal mens man alligevel ikke er hjemme. Men os der kender historien om troldmandens lærling, ved jo også hvordan det så ender med at gå for den her lærling, så måske man bare skulle finde rengøring hjælp eller prøve og finde mere tid til at gøre det selv. Og se det med tid er jo så oftest også min bedste dårlige undskyldning til at der ikke er sket andre ændringer end ovenstående. For ja jeg er stadig en tykketrunte og nok oppe på de højeste vægt ever og lige så meget som jeg HADER det, føler jeg, jeg står nede i et dybt hul og bare kun kan komme halvvejs op. Jeg har de forgangne år prøvet flere forskellige former for "nu skal jeg satme tabe mig" motivationer og lige meget sker der. Brugte for nogen år siden en mindre formue på at melde mig på vægtvogter brev kursus, jeg kom aldrig i gang. Jeg havde en aftale med en personlig træner "ændring for livet", men vi gik skævt af hinanden i forhold til tidspunkter og så faldt det til jorden. Startede på Zumba Gold (zumba men mere nede i tempo) og det gik ok, men slet ikke sjovt nok. Prøvede ganske kort både LCHF, men det var ALT for kompliceret for lille mig. Googler jævnligt bootcamp, og faldt så over en personlig træner mere. Lurede vedkommendes facebookside, så de resultater der var andre der havde præsteret og hun så bare ud som om at her fik man resultater. Så bookede en konsultation og besøgte damen. Besøget gik rigtig godt, hun var yderst motiverende og de pointer hun kom med var lige i skabet, hendes træningsteknikker lyder spændende og det hele lød rimelig fantastisk. Lige indtil det her kvindemenneske nævner prisen, så sprang boblen, for jeg kan slet ikke se hvordan jeg skulle kunne finde 14-16.000 kr til brug til det formål. Mine hjerneceller drønede rundt og panikken har nok lyst ud af mig, for pludselig siger hun, "jamen vi har ofte forældre der kommer ind og betaler for deres børn. Og hvis man ser på det er det jo kun fair, for alle de dårlige vaner du har fået, har du jo fået et sted fra, så din overvægt er jo faktisk deres skyld!"
Og lige der, lige der blev det hele lige som til en film hvor man bare kan hører den her pladespiller nål blive trukket tværs hen over en vinylplade. Øh undskyld mig, hvad f.... ved du om det og hvor vover du at sidde der og kalde mine forældre for dårlige forældre! Hvad bilder du dig egentlig ind? Jeg er vokset op i et kærligt kernefamilie hjem, ja hjemme var hygge ofte forbundet med at der skulle noget i munden, men come on sådan er det mange steder og det er jo ikke det der er mit reelle problem i dag. I dag forbinder vi hjemme hygge med dyner i sofaen. Og mine problemer med mad er mine, for ofte spiser jeg i smug. - Ja indrømmet jeg er smug spiser og jeg aner ikke hvordan jeg kommer ud af det. Nå men for at komme tilbage til hende trænere sluttede hele besøget lige der, takkede af med sætningen at jeg skulle nok melde mig hvid det blev aktuelt. Har ikke snakket med hende siden og har faktisk ikke lyst.
Til gengæld er jeg startet til "rigtig" zumba og er afsted, næsten hver torsdag. Det er så sjovt og synes faktisk jeg følger ok godt med. Desuden er jeg blevet lokket med til at deltage i Syddanmark i bevægelse, det får ok. Jeg er mere fokuseret på at jeg rent faktisk får rørt mig lidt hver dag. Det er gået rigtig godt indtil nu, men i denne uge gik det knap så godt. Bla bla bla en masse dårlige undskyldninger og ja nu har vi fredag og vi har indberettet den forgangne uges motion og jeg er i denne uge kun god for små 130 min aktivitet, hvor i mod den seje frontløber på vores hold er god for 120 min motion, hver dag! BUM! Må hellere komme lidt i omdrejninger i næste uge, jojo Lina - kommer sku aldrig op på dit niveau, men at du slår mig med næsten 7 gange er sku ikke godt nok!
Ud over at jeg er begyndt at røre mig mere, for jo uanset om det kun var 130 min i denne uge, er det stadig mere end ellers. Så prøver jeg at spise sundt og varieret. Der lykkes for det meste, men for helvede hvor kan man tanke viljestyrke? Det kan man ikke, man kan ikke købe sig til viljestyrke - desværre. Men jeg har en forhåbning om at når jeg d. 3 november prøver min første konsultation hos en psykolog, kan hun hjælpe mig til at få den fornødne styrke, gemme mine svagheder og putte mine triste side ned i en boks.
Så jeg kan være den glade solstråle, altid altid, som jeg for det meste er :-)
