Hmm så fik man den geniale ide i går - hey jeg skal da have en blog, jeg er på barsel og efterfølgende arbejdsløs, jeg skal da have en blog. Nu tænker du som læser, oki den bliver sku da pænt kedelig når hun nu bare render rundt derhjemme... Men nej det tror jeg faktisk ikke. Jeg skal nemlig bruge min blog til at sige alle de ting jeg gerne vil sige, men som jeg aldrig har fået sagt. Desuden håber jeg på at komme til at bruge den som motivation til endelig for real at gøre noget ved mig selv. For en af de ting jeg aldrig har sagt som det er på tide komme ud i æteren er - Jeg HADER min krop! Jeg er nu 28 år så mon ikke det var på tide at gøre noget ved det? Men det er ikke nemt, her ønsker jeg ikke at du som læser skal have ondt af mig blot at udtrykke min mangel på rygrad. Når vi nu er igang med manglende rygrad, kan jeg lige så godt få ud at jeg i går lovede mig selv at jeg ikke må spise is før jeg er oppe og kan løbe 1 km. Ja ja det lyder ikke af meget, men det er det for en tykketrunte som mig ;o) I går gjorde vi fremskridt og jeg løb hele 500 m ud af 2,2 km på løbebånd. Men altså som sagt ingen is før vi er oppe på 1 km.... Nu ved I det alle sammen.
Egentlig er det noget sjovt noget det der med overvægt. For hvad er det der gør at man er ked af det? Hvorfor ser jeg mig i spejlet og føler mig som mindre attraktiv end alle andre. I princippet er det vel en kvindeting det der med at være ked af sin krop, kender ikke ret mange kvinder tykke som tynde der ikke gerne ville ændre et eller andet. Men hvorfor er det sådan?
En meget klog dejlig dame (du ved hvem du er) sagde en gang til mig - der er jo ingen grund til at være trist, du får jo hvad du vil have - og det er jo rigtig nok. Men hvorfor er det ikke nok at have en dejlig mand som synes jeg er dejlig? Når han siger jeg er smuk, synes jeg jo det er dejligt at få at vide, men jeg er ikke enig så jeg tror ikke på det.
Jeg har altid været en tykketrunte og jeg har egentlig aldrig manglet noget. Jeg har altid haft en dejlig familie som er der gennem alt, gode venner og jeg har da heller aldrig manglet kærester. Så egentlig er det ret morsomt at jeg ikke bare læner mig tilbage, nyder livet og lever med den måde jeg ser ud på.
Der er da mange der har det værre end mig, det ved jeg da godt og som læser af denne blog skal du heller ikke have ondt af mig. Nærmere give mig et kærligt skub i den rigtige retning, så jeg endelige kan få rygrad nok til at blive den svane jeg drømmer om!
Tjaa det var vist mit første blog indlæg, er godt nok spændt på om der overhovedet er nogen der gider læse den :o)
Du er fantastisk!! Jeg vil ihvertfald gerne følge dig, motivere dig, kramme dig og tøsefnise!! Knus og mut Marianne
SvarSletHej Susanne
SvarSletSuper ide med din blog.
Især for dig selv.
Den allerbedste måde at få det godt på er at stå ved sig selv uanset hvordan man er. Så er du tyk og træt af at være tyk så er det det du skal elske. Dvs hverken gøre din krop eller dine tanker om din krop forkert. Tag det hele med... Så kommer forandringen helt af sig selv. På en sund og langtids holdbar måde.
Da jeg indså dette gik jeg fra 59 kg til 72 kg på nogle få måneder. Jeg trængte virkelig til at tage på. Men min overbevisning om jeg var for tynd blokerede al min energi til at være hvem jeg var lige der. Da jeg så kunne elske min indre kritiker, skete ændringen.
Kærlig hilsen
Torben (ex Thule gym)
-Hej susi, istedet for at hade dig selv for at spise en nutella-mad i ny og næ, så prøv istedet for at rose dig selv, når du tager en gulderod istedet, det virker ret fjollet, men jeg tror man kommer længere med ros, end med surhed og forbud!
SvarSlet-Du er jo godt på vej, tillykke med de 800m!