fredag den 18. november 2011

mig og motion

Kan lige så godt starte med at indrømme at jeg ikke har holdt hvad jeg har lovet! Jeg har endnu ikke løbet 1 km, men jeg har spist is... Ja jeg beklager meget! Men jeg tror ikke mine ben er bygget til at løbe... Har prøve med sko, uden sko, med nogen andres sko og jeg kan bare ikke. Jeg når 700-800 m så kramper mine ben - jeg er bare ikke bygget til at løbe! Men hvad skal jeg så?

Jeg tror mit største problem med hensyn til motion er at jeg bare er møg doven!! Det får jeg så lige som gemt væk, fordi jeg har jo ikke tid og jeg har jo ikke råd til at være med i et motionscenter. Jeg har måske ikke råd, men tid skulle man nok kunne finde bare indimellem?! Men når hverdag bliver hverdag så er der bare ikke meget tid tilbage... Når jeg (engang) begynder at arbejde, skal jeg jo stadig ved siden af passe huset, gøre rent, handle, lave mad, vaske tøj osv. og så har jeg da slet ikke tid. Hvordan får man det til at hænge sammen? Uanset hvor jeg får arbejde kan jeg i hvert fald ikke cykle derhen, så motion på den måde er udelukket. Hvordan får man det til at hænge sammen? Man kan så til gengæld sige at når jeg begynder at arbejde kommer jeg jo til at gå en del rundt på det dersens sygehus hvor jeg får arbejde!

Jeg har dog fornyligt meldt mig til at lille eksperiment. Så en annonce i bovbladet, en landsdækkende tysk undersøgelse "Wie fit ist Deutchland". I fitness centrrum Harrislee fik man den ide at sammenligne D med DK. Man starter med at lave en masse tests hvor efter man finde sin fitness alder, så får man et motionsprogram som skal udføres min 2 gange om ugen og efter 5 uger er det så alle de der tests igen for at se om man har forbedret sig. Jeg vil sige jeg gik ind til det med en vis forventning og havde for sjov sagt at jeg var tilfreds med en alder under 70 og må da også sige at da jeg fik at vide at min fitness alder var 65 var jeg da ikke helt skuffet. Det var i hvert fald ikke overraskende.
Men det der pisser mig af er at det der trækker min alder op er min udholdenhed, mit bmi og min mængde kropsfedt. Jeg har aldrig forstået meningen med bmi. Ja jeg er tyk, ja jeg er lav, ja jeg vejer for meget, men som Cartman altid siger I'm big boned! Jeg vil ikke starte sætningen som Cartman for jeg ved godt jeg er tyk, men min kraftige knogler vejer sku da også! Men når man ser på bmi er det åbenbart ikke relevant!
Min udholdenhed... Jaja, jeg ville måske kunne holde lidt længere hvis hende der udførte testen ikke mente vi skulle knævre under hele testen, så bliver man hurtigere forpustet!
Min kropsfedt, tjaa, jeg lovede jo mig selv at være helt ærlig her, så kan lige så godt komme ud af busken. Min krop er 43% fedt, overrasker det mig - nej, er jeg stolt af det - ja lidt, for havde sku frygtet det var mere!!
Det eneste problemmed det her fitness er at jeg HADER at gå i fitness center! Føler virkelig at alle de der små nipspiger kigger, peger og griner, ved godt de ikke gør det, men føler mig bare så udstillet. Alle kan se at jeg ikke kan holde til at løbe og at jeg ikke kan holde til at presse mig selv. Værre er det med de forskellige hold overvejede et split sekund at tage til spinning, men så kan ALLE jo se hvor svag jeg er og det er nok til at jeg ikke tør. Så kommer man jo ikke langt. Har bare den der evige følelse af "hvad nu hvis jeg ikke kan" og det er nok!
Men selv om jeg hader det og selv om jeg i virkelivheden ikke vil er jeg jo nødt til at tage ned og træne, har jo skrevet under på at udføre det der program 2 gange om ugen :o) Så laver jeg da lidt!

2 kommentarer:

  1. Hej Søde. Jeg synes det er en utrolig ærlig beretning om hvordan du har det, jeg kan ikke lade være med at tænke på om du bare skulle "slutte" fred med overvægten og nyde at være dig? Og gøre lige det du har lyst til?
    Du er sød, sjov og smuk som du er. Jeg har aldrig set dig som overvægtig, jeg har altid set dig som en pige med godt humør som jeg har kunnet snakke med på Thule. Personligt er min træning gået ned efter babyen er kommet og jeg kan sagtens følge dig i at det er møgsvært at finde tid til træning. Jeg har valgt at gå lange ture med Abigail istedet og gå til baby yoga med hende, så lige nu hvor hun er så lille er det lidt på hendes præmisser også når hun bliver ældre kan jeg komme mere ud:) Jeg mangler stadig 4-5 kilo til jeg er tilbage på førfødsel vægten, som heller ikke ligger indenfor den "korrekte" BMI, som jeg er fuldstændig enig med dig om er noget fis. Den kan bruges til en vejledning og ikke til en dyt andet.
    Træningscentre kan være et helvede at gå i, du har helt ret, men blæs på hvad de andre tænker, der er en grund til du er der og lad de tynde nipspiger tænke hvad de vil. Jeg tror de tænker mere over hvordan de selv ser ud, end hvordan du ser ud. Fitnesscentre skulle være bygget til dig og andre som gerne vil tabe sig, ikke til "show" som man nogle gange kan føle det.
    Du gør det bedste du kan, med de ressourcer du nu har lige her og nu, du gør det fantastisk og du er vidunderlig :)

    SvarSlet
  2. Tja, kunne man jo starte med at skrive.. Din overvægt er nok ikke det første der skal arbejdes med. Det er nok nærmere dit sociale handicap. Når jeg skriver sociale handicap så er det fordi jeg mener du har tillægger dine egne forestillinger om hvordan andre ser på dig, meget større værdi end andre egentlig gør. Du bruger det som en sutteklud for ikke at komme igang, hvad andre tænker og tror om dig. Igennem dine indlæg her på bloggen, tillægger du ofte hvad andre tænker en negativ værdi, som du så samler op for at bruge som endnu en undskyldning. Det er bare sådan, at når lysten til at skabe en ændring overskygges af angsten for det, ja så kommer der aldrig til at ske noget.

    Mit gæt er, at du altid har brugt denne undskyldning helt tilbage fra skole tiden? Det er pinligt ikke at kunne det samme som de andre. Så derfor gemmer jeg mig da bare bag en facade der giver op. Kraftige knogler eller ej. Du har præcis samme evner som alle andre, jeg vil endda gå så langt som til at sige at din IQ er højere end de flestes, så det handler alene om hvor længe du vil acceptere at lade dig styre af din angst for hvad andre mener, tænker og gør. Op i røven med dem, det er dit liv, dine regler og dine konsekvenser. Og har du lyst til, helt inde i dit indre at tage det opgør, kan du også klare det. Op på cyklen, ud og gå i hurtigt tempo, ud og svømme.. Mulighederne er mange, det handler alene om lysten til forandring.

    SvarSlet